Prisen på vand i Finistère

Prisen på vand i Finistère

 


Man burde skrive en bog,' siger jeg.

'Gør det!' siger madame C.
Jeg arme stakkel.

Arets 3. og sidste bog fra forlaget Ries: Bodil Malmstens vidunderlige fortælling om sit første år i det yderste Bretagne. En beretning om en midaldrende kvinde fra det barske Norrland i det prægtige Sverige, som flygter fra et fædreland hvor hun ikke længere kan føle sig hjemme til en udkant, hvor hun for alvor er en fremmed.
Hun kæmper med sit nyerhvervede gamle faldefærdige hus, med at skabe en vidunderlig have - uden at vide hvordan man gør, og med at forstå og gøre sig forståelig på et fremmed sprog i en fremmed kultur - uden at vide hvordan man begår sig.
Hun radbrækker det franske sprog og overtræder alle skrevne og uskrevne franske regler, og dog lykkes det: Hun, den fremmede, får alt hvad hun ønsker sig, hun er kommet hjem!
Det er en bog, man skal læse! Den er frygtelig morsom, frygtelig pinlig, hårrejsende urimelig og meget smukt skrevet. Den er fuld af uforglemmelige figurer, først og sidst den bedårende og kontante madame C, men også typer som haveelskeren og rosenkavaleren monsieur le R og isenkræmmeren 'monsieur et-eller-andet-svært-med-H', som fortælleren ulykkeligvis altid kommer til at kalde monsieur Homophile.
De sproglige krumspring og pinagtigheder er blot nogle af bogens mange højdepunkter, sprognydere vil fryde sig og more sig. Haven, blomsterne, rosendrømmene og fortvivlelsen over misvækst og skadedyr er et andet hovedtema i bogen, som ikke mindst haveelskere vil forstå og elske!
Og fremmedheden: at være en fremmed i sit eget land og hjemme i et fremmed land: et tredje tema som gennemspilles med intelligens, følsomhed og satirisk energi. Og sådan kunne man blive ved: Læs den!
249 kr.

 

Politiken - Maria Tetzlaff:'En moden og politisk interesseret kvindes rasende robinsonade'

'I denne bog veksler nøgternhed med fortryllelse, mild morsom resignation og kloge sentenser ... med intens skyldfølelse og skriveblokering. Men mod slutningen går det hele op i en højere enhed. Tilbage sidder læseren med indtrykket af en blanding af voksen blomsterfe og amazone.'

Weekendavisen - Kathinka Bruhn:'Bodil Malmstens optimisme blomstrer og trives i veloplagt trods mod hendes svenske arv af protestantisk skyld og socialdemokratisk ligemageri.'

Weekendavisen - Marie-Louise Paludan:'... utrolig mange spændende oplysninger og betragtninger (...) i denne lille fortryllende letskrevne, men tungtvejende skildring...'

Information - Torben Brostrøm:'Bogen ligner ved første tilnærmelse et eksperiment som Thoreaus 150 år gamle Walden ... Bodil Malmsten er ligeledes forgabet i materialitetens enkle og komplicerede verden... Persongalleriet er fortryllende morsomt opfattet.'

Information - Karen Syberg (i haveartikel):

'Bodil Malmstens omgang med sin have er poetisk, vildtvoksende, original, opmærksom og omsorgsfuld. Hendes sprog er kraftfuldt og klangfuldt, humoren blinker.'

 

isbn: 978-87-91318-02-3
pris: 249 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Wednesday, 19 May 2010 16:14