Søster (kære) søster

Søster (kære) søster

 


Søster (kære) Søster er en brevveksling mellem søstrene Mie og Malene, så forskellige som nat og dag, i indbyrdes konkurrence gennem hele deres opvækst – hinandens spejlbillede, rival og hemmelige forbillede.

Mie er den pligtopfyldende og seriøse, mens Malene er den, der fester med kliken og scorer fyrene, hvis hun kan komme til det. Malene skjuler, at hun har flere følelser, end hun afslører, mens Mie står foran en afgrund, hun ikke kan overskue.

I gymnasieårene kommer begge helt ud til kanten – hver sin kant. Gennem brevene mellem Mie i Danmark og Malene, der efter ”spildte” år i gymnasiet er rejst til USA, samles brikkerne til en fortælling om en familie i 80’ernes Danmark – og om to søstre, der elsker/hader/elsker hinanden.

 

”Gid fanden havde det her brevskriveri. Nogle ting er bare for grimme at skrive ned. Hvor ville det hele være meget nemmere, hvis vi to bare var på almindelig god-jul-og-godt-nytår-fod med hinanden.
Eller hvis det havde været dig, der var storesøsteren. Du kunne have fortalt mig om livet og kærligheden, og vi kunne være blevet enige om, at fyre er nogle svin, og at vi kun har hinanden at stole på.
Men det var udelukket.”

 

144 sider, 149 kr., er udkommet. Er solgt til udgivelse i Tyskland hos Berlin Verlag.

 

Frederiksborg Amts Avis: "...Ulla Taylor har en ganske særlig evne til med få ord at formidle en følelse eller stemning. Hun beskriver med lethed, hvor tungt det kan være, når man er ung, og bogen rammer lige der, hvor det gør mest ondt at være teenager."

Lektørudtalelse: "Bogen forgår i 1980'erne, men temaet er eviggyldigt, og jeg synes det er en god bog for modne piger fra 14 år."

 

isbn: 978-87-91318-21-4
pris: 149 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Wednesday, 19 May 2010 16:42