Urørt

Urørt

 


Jakob går i gymnasiet og Mikkel arbejder som ”computernørd”. De to venner glemmer lykkeligt den usikre fremtid i deres forsøg på at erobre pigerne. Det bliver til flere kejtede sammenstød med de letovervindelige gymnasiepiger og med en kvinde, der kunne være - ja, deres mor. Imens er Mikkel ikke sikker på, at ”det med pigerne” er al besværet værd.

Kamilla, Mikkels 14-årige søster, kæmper med sin mellemposition. Hun er gammel nok til at have voksne følelser og kan bruge sin krop som en voksen, men hun mister kontrollen over det hele undervejs. Hvem forstår også 17-årige drenge?

Urørt er en ungdomsroman, der handler om sex. Vigtigst for de tre hovedpersoner Jakob, Kamilla og Mikkel er deres seksuelle oplevelser og de forvirrende tanker og følelser, der følger i kølvandet på den første voksne berøring af et andet menneske. Bliver man overhovedet voksen af sex?

Aage Rais Nordentoft, født 1969, selvlært filminstruktør, debuterer her med en ungdomsroman, som tager afsæt i filmen 2 ryk og en aflevering - efter Jesper Wung-Suns novelle af samme navn - som han har instrueret. Forfatteren har flere filmproduktioner bag sig, både dokumentar- og spillefilm.

”Jeg havde lyst til, at det skulle være en ganske seksuel historie, ” siger forfatteren. ”De unge bombes med porno og sex, men der er ikke ordentlig psykologi i porno. Sex er så altafgørende i de år, fordi identiteten afhænger af sex, man er først rigtigt menneske, når man ikke er alene mere.”

152 sider, 149 kr., er udkommet. Nu 2. oplag.

Politiken: "Aage Rais-Nordentoft (årgang 69) fortæller med kølig intensitet. Nærmest sirligt. Han lister sig umærkeligt ind i sine personer - Kamilla især - og bringer handlingen frem i små detaljer og skæve observationer. 'Urørt' rører ved mange (voksen)tanker omkring pornoficeringen af samfundet, singlekulturens opståen og udvikling samt kærlighedens vilkår i øvrigt i disse tider. Men det er allermest en ungdomsbog af de sjældne."

 

Lektørudtalelse: "En ungdomsbog med en håndsrækning til begge køn fra en forfatter, der kan huske hvordan det var." Læs hele lektørudtalelsen   SEE BILAG 1

 

 

 

isbn: 978-87-91318-23-8
pris: 149 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Tuesday, 13 October 2009 11:39