I en kælder sort som kul

I en kælder sort som kul

 


Hans Jørgen Brøndum blev født 1940 og voksede op i et præstehjem i Kongens Lyngby.  Efter nogle års studier på Kunstakademiets maler- og grafikskole - kombineret med en tjans som korrekturlæser på Berlingske Tidende, der gav til livets ophold - fandt han sit livs gade, Nansensgade i det indre København, og i den sit livs gerning: arbejdet med at trykke og udgive bøger og grafik.

 

I kælderen i Nansensgade nr. 41 havde Hans Jørgen Brøndum bolig og trykkeri, grafisk værksted og forlag i næsten 40 år; efterhånden kom også en kunsthandel med originalgrafik til.

 

Erindringerne samler som i levende live en epoke og et persongalleri omkring Brøndums kælder - et kapitel i dansk kultur- og forlagshistorie fra en tid, da bøger var andet og mere end business. Billedkunstnere, forfattere og andre frie fugle passerede igennem den magiske kælder og satte sig spor i smukt trykte bøger og grafik. Der berettes også om lokale eksistenser - snurrige, skrøbelige og folkelige typer fra tiden, før Nansensgade blev mondæn.

Bogen er illustreret, først og fremmest med fotografier fra arbejde, samvær og festlighed i det levende værksted.

352 sider illustreret, 329 kr, er udkommet.

"...hvad der især brænder sig fast - for sulten, jeg nævnte, kan stilles og tørsten kan evt. også slukkes - dét er billedet af en mand, der står i sin kælder og trykker en bog med "den særlige kroppens vægtløshed og tankens tomhed, som følger af tilpas hårdt og meningsfuldt arbejde."

"Der er både sværte og hjerte i den dødsforagtende forlægger Brøndums optegnelser fra et liv med kunsttryk og -bøger." - Hans Hertel, Politiken.

 

isbn: 978-87-91318-28-3
pris: 329 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Wednesday, 19 May 2010 16:04