Gormenghast

Gormenghast

 


2. bog i den formidable kult-trilogi, som blev introduceret med Titus Groan i efteråret 2006 – hilst af strålende anmeldelser: sproget, universet, stilen, personerne, oversættelsen ..., kritikerne elskede bogen – der var kun ét spørgsmålstegn (og det gjaldt ikke prisen!): hvornår kommer næste bog? Det sker til august med Gormenghast – trilogiens midterste og centrale del, hvis titel betegner værkets egentlige hovedfigur: selve monsterslottet Gormenghast. Personerne er introduceret, og i 2. bog vokser arvingen Titus op, mens intriger, rænkespil og groteske, sentimentale, grusomme og romantiske optrin afløser hinanden. 3. og sidste bog,Titus alene, udkommer i foråret 2008.

Trilogien om slottet Gormenghast har i årtier været en kultklassiker i den engelsktalende del af verden. Siden udgivelsen i 1946 er skaren af trofaste læsere kun vokset, for romanerne om Titus Groan og hans slægt er fortællinger, der bliver hos dig længe efter at du har læst den sidste side. Den danske forfatter Poul Vad (1927-2003) var en af de tidlige danske Gormenghast-fans. I 1975 skrev Poul Vad et stort essay om værket. Dette essay er trykt som efterskrift i den danske udgave.


 

 

isbn: 978-87-91318-39-9
pris: 500 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Wednesday, 19 May 2010 16:21