Filosofisk søndagsklub

Filosofisk søndagsklub

 


En hudløs og satirisk debutroman.

Filosofisk søndagsklub er første bog i en serie henlagt til det miljø, forfatteren er om muligt endnu mere fortrolig med end Botswana og Gaborone: det borgerlige, akademiske Edinburgh. Isabel Dalhousie er ugift, velstående, magister i filosofi, redaktør af et tidsskrift for ”anvendt filosofi” og stærkt engageret i ”Filosofisk søndagsklub”, hvis medlemmer drøfter filosofiske og moralske problem-stillinger. Hun holder af billedkunst, musik og krydsord, og fører også filosofiske samtaler med sin hushjælp, den nøgterne og principfaste Grace – og med sin kære niece, Cat. Alt i alt en tilværelse, hvis største udfordringer oftest er af filosofisk art.

Så bliver Isabel vidne til en ulykke – eller er det blot en ulykke? En ung mand falder ned fra øverste balkon ved en koncert i Edingburghs ærværdige Usher Hall og bliver dræbt. Hvem er han? Snublede han, var det selvmord, eller blev han skubbet?
Hvad enten det drejer sig om en djævelsk svær krydsord, et privat anliggende, som slet ikke angår hende, et moralsk eller etisk spørgsmål af mere teoretisk karakter eller en mulig forbrydelse: Isabel bliver tændt og helmer ikke, før hun har løst gåden.
Mange gåder viser sig jo ofte ved nærmere eftersyn at være ganske banale og harmløse, men undertiden ... Isabel Dalhousie er ved at samle lige så mange fans i mange lande som en vis Mma Ramotswe – af samme forfatter.

 

 

 

 

"Man mærker, ligesom i Damernes Detektivbureau-serien, forfatterens fryd ved dialoger med eftertænksom, jordnær og renhjertet filosoferen med vide perspektiver. Typiske eksempler er Isabels samtaler med sin hushjælp og faktotum Grace (her nærmer vi os Holmes-Watson-modellen), og der ligger megen humor for fødderne af læseren; det er bare at bukke sig og samle den op.

Disse bøger handler ganske vist om tilsyneladende forbrydelser, der skal opklares, men det forhindrer ikke uanfægtede digressioner og hib til både Edinburghs politikere og borgere og en stor kærlighed til lokaliteten. (Det må være et spørgsmål om tid, før nogen arrangerer byvandringer i Isabel Dalhousies fodspor). - Marie Tetzlaff, Politiken

"Selv om scenen er en anden, er romanen skrevet i McCal Smiths lette tone, underholdende og med et væld af detaljer, og altsammen meget troværdigt. - DBC (Bibliotekernes lektørudtalelse)

 

isbn: 978-87-91318-42-9
pris: 299 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Wednesday, 19 May 2010 16:27