Miraklet på automobilværkstedet Speedy Motors

Miraklet på automobilværkstedet Speedy Motors

 


Anonyme trusselsbreve vækker uro hos begge damedetektiver; men hvem er afsenderen, og hvorfor er brevskriveren så hadefuld? Mma Ramotswe er som altid mild og langmodig, mens Mma Makutsi er ambitiøs og nærtagende.

Mma Ramotswes stilfærdige, gode ægtemand, automobilmekanikeren Mr J.L.B. Matekoni, ønsker af hjertet et mirakel for parrets plejedatter Motholeli, som må bruge kørestol. Kunne hun blot få førligheden igen.

Mma Makutsi har snart længe været forlovet med den velhavende, omend lidt kejtede Phuti Radiphuti – indehaver af møbelforretningen Bedre Boligudstyr. Indkøbet af en stor og dejlig seng med hjerteformet hovedgærde betrukket i rødt fløjl kunne tyde på, at det ventede bryllup kunne være nært forestående.

Imens skal forretningen passes, for også bureauets klienter drømmer om mirakler. En kvinde ønsker sig en familie, Mma Ramotswe påtager sig at hjælpe hende. Men er kvinden virkelig forældreløs, og har Mma Ramotswes gode veninde Mma Potokwani, forstanderinden for børnehjemmet, nu også så godt styr på tingene, som hun selv mener?

Mirakler og katastrofer veksler som Botswanas regn og tørke; undertiden vender ulykke sig til lykke, og så er miraklernes tid måske alligevel ikke forbi.

Bogen er den niende i rækken af romaner om mennesker og begivenheder omkring Mma Ramotswe og hendes damedetektivbureau i Botswanas hovedstad Gaborone.

 


"Nogle vil måske få knopper; jeg for mit vedkommende siger: I kan have Harry Potter for mig, bare jeg har Mma Ramotswe." - Marie Tetzlaff - Politiken - Læs hele anmeldelsen

isbn: 978-87-91318-43-6
pris: 299 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Wednesday, 02 December 2009 13:31