Pigen med de ni fingre

Pigen med de ni fingre


Laura arbejder i personaleafdelingen i det spanske luftfartsselskab Iberia. Romanen er hendes notater om begivenheder, erindringer og fantasier. ”Jeg leger med tanken om ikke at skrive andet end løgne ned.”

Laura og hendes søster Moira vokser op i Catalonien i de sidste år af Francos diktatur. Forældrene opdrager deres døtre til fuldkommen ærlighed og sandfærdighed og tillader ikke, at der bliver taget billeder af familien. I stedet lærer de dem at tage tankefotografier af personer og steder, som de gerne vil huske.

Laura er nu 34 år, hun har alt for mange billeder, erindringer, historier og løgne i hovedet, og hun frygter at miste hukommelsen.

”Jeg hedder Laura. Jeg har ni fingre. Sådan har det altid været. I begyndelsen troede jeg, at min højre lillefinger var oppe i himlen hos Gud, men senere indså jeg, at Gud ikke findes, og at min højre lillefinger egentlig heller ikke gør det. Jeg er simpelthen bare anderledes.

Laia Fàbregas er født 1973 i Barcelona. De seneste 10 år har hun været bosat i Holland, og hendes debutroman ”Pigen med de 9 fingre” er skrevet på nederlandsk.


 

isbn: 978-87-91318-58-0
pris: 200 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Tuesday, 13 October 2009 12:58