Aben i spejlet

Aben i spejlet

 


Der var engang en abe.

Dyrets sjette sans frelste adelsfamilien Calmette fra jordskælvet i Lissabon 1755. Senere skabte Calmetterne det hvide slot Liselund på Møns Klint og hædrede deres frelser med Abespejlet.

Abens historie er den sandfærdige baggrund for denne eventyrthriller, en voldsom og overgiven fiktion om en nutidig eventyrhelt og hans kamp for at overvinde de onde magter, der huserer på klintemassivet, og frelse sin datter, Gerda.

For aben var ikke kun en frelser. Som en dødsengel fra fortiden bærer dyret sin mørke hemmelighed ind i vores verden.

Klintekongen, Den Hvide Dame på Liselund og aben i spejlet er alle medspillere i eventyret, som ledsages af storslåede og finurlige billeder af Møns herligheder.

Fotos: John Bomand

 

Læs de første 16 sider

En videofilm om bogens tilblivelse kan ses på youtube. Klik her.

"... en veloplagt, nærmest kåd røverhistorie ... Jo, det er ganske vist." - Information (læs hele anmeldelsen her)

"Udfordrende, velskrevet og meget underholdende roman, der behændigt leger med myter, eventyr og thrilleren som genre. Bogen bør stå på alle landets folkebiblioteker."læs hele lektørudtalelsen her

Hør Bogpusheren (Jannik Lunn) fortælle om Aben i spejlet i DRs P4/Smutvejen.

En af de første læsere skrev om romanen:

"Jeg har læst den her i weekenden, da den næsten ikke var til at slippe; en rigtig ”page-turner” synes jeg.

Hvor er det dog dejligt for en gang skyld at læse en bog hvor man ikke ustandseligt bliver kastet rundt i nord/syd/øst/vest med ”filmklipshastighed”, men i et roligt tempo følger én person. Selv når man læser eller hører om fortiden bliver man til Lund der får det fortalt.

Bogen er et rigtig godt mix af fakta og fiktion – og når man så kender stederne og lidt til historien så bliver det bare endnu mere interessant og sjovt at læse."

 

isbn: 978-87-91318-73-3
pris: 320 kr. (vejl.)

Forfatter

Last Updated Sunday, 18 November 2012 10:55