Jesper Hoffmeyer

Jesper Hoffmeyer

Jesper Hoffmeyer, dr. phil.,  født 21.2.1942 er biokemiker og har igennem hele sin karriere arbejdet som forsker med biologiens teoretiske og filosofiske problemstillinger. I et stort videnskabeligt og populærvidenskabeligt forfatterskab og som skribent og debattør i medier og offentlighed har han beskæftiget sig med et bredt emnefelt, som omfatter natur og naturvidenskab, kultur, historie, politik og filosofi.

Jesper Hoffmeyer har bl.a. udgivet bøgerne "Samfundets naturhistorie" 1982 og "En snegl på vejen" 1993 (også udkommet i USA og Japan). I 2005 fik Jesper Hoffmeyer den filosofiske doktorgrad ved Aarhus Universitet for afhandlingen "Biosemiotik" (Forlaget Ries 2005 - udkommet i USA på Scranton University Press med titlen ”Biosemiotics”).

Om forfatterens seneste bog, "Tro på tvivl" - Kritik af religiøs og videnskabelig ufornuft (Forlaget Ries 2009), skrev pressen bl.a.: "Hoffmeyer har begået en velformuleret og tankevækkende bog om et uhyggeligt relevant og aktuelt emne. "Tro på tvivl" er hermed varmt anbefalet." - Politiken

Forfatteren er i 2012 aktuel med bogen "Overfladens dyb".

Værker

Last Updated Thursday, 16 February 2012 13:13