Portal hardbacks

Portal hardbacks

Portal-bøgerne er indbundet, produceret i gedigent udstyr med rund ryg, kapitælbånd og special-designet for- og bagsats, trykt på ordentligt papir. Omslagene er smukke, moderne og iøjnefaldende.

En Portal hardback er ikke nogen discountudgave, men en attraktiv kvalitetsbog til en imødekommende pris; en bog man nyder at tage i hånden, nyder at læse og nyder at forære som en fin gave.

Cirkaprisen er 150 kr. pr. bog, måske sælger DIN boghandler bøgerne endnu billigere. Under alle omstændigheder: kvalitet for hver en krone.

Jytte Borberg - Fantomsmerter


"Jytte Borberg har skrevet en roman, der rammer en tone, man i virkeligheden skal et par forfattergenerationer eller tre længere frem for at finde. ... Og man vil længe bære på denne vaklende, sødmefulde, provokerende blanding af balletpige og posedame, som måske bor på bunden i enhver kvinde.” - Weekendavisen
Portal hardback

 

Melissa Panarello - 100 tag med hårbørsten før sengetid


En åndeløs og intim dagbogsroman om en purung piges lidenskabelige iver for at finde sig selv i seksualiteten og lære sin krop, sin lyst og sin magt at kende. Melissa Panarellos sensationelle debutbog handler om dristig leg med ilden, om nydelse og ydmygelse – og om den dyre pris for tidlig modenhed.

Solgt i over 2½ million eksemplarer i Italien – udkommet i mere end 30 lande. En chokerende og bevægende skildring af unge pigers hemmelige liv. Til de unge selv – og til de voksne: forældre, lærere, politikere.

 

Niels-Ole Rasmussen - Kongen af Ragnarok


Romanen åbner i en ikke så fjern fremtid, en aprildag i en salon på ”Amalienborg slot”. Personerne er en midaldrende kronprins, en aldrende dronning og en sleben hofmand. Det er dagen før dronningens fødselsdag, og kronprinsen erklærer - ikke for første gang - til dronningens moderligt overbærende irritation, at han agter at ”stå af”.

 

Alexander McCall Smith - Damernes Detektivbureau Nr. 1


'Mma Ramotswe havde et detektivbureau i Afrika ved foden af Kgale Hill.'Således begynder den første af en række bøger om en omfangsrig, retsindig og handlekraftig afrikansk dame og hendes lille bureau.

 

Alexander McCall Smith - Giraffens tårer


”En fuldkommen henrivende fortælling - det elegante og højtidelige sprog og den lette og ubesværede stil er meget charmerende.” - Globe and Mail

 

Alexander McCall Smith - Moral for smukke piger


”En varm, charmerende og livsklog bog, fuld af snusfornuft.” – Litteratursiden.dk

 

Alexander McCall Smith - Kalahari kursus i maskinskrivning for mænd


Damernes Detektivbureau Nr. 1 og  automobilværkstedet Tlokweng Road Speedy Motors har tvunget af omstændighederne (Mr. J.L.B. Matekonis depression og de nødvendige sparehensyn) indgået kontorfællesskab – hvilket åbner nye og svimlende muligheder for den fortræffelige og initiativrige damedetektivassistent Mma Makutsi, såvel forretningsmæssigt som privat.

Ulla Taylor - Dametur


Dansk debutroman om 3 stride damer på rejse gennem livet og det danske landskab. Esther: den nordjyske svigermor på vej hjem mod livets endestation - Irene: den entreprenante svigerdatter, som har nok i sit eget - Karina: Irenes formentlig kommende svigerdatter, selv et utilpasset adoptivbarn. Mercedes'en er fuld af indre stemmer, tilbageholdte konflikter og uforløste længsler.

 

Last Updated Friday, 05 November 2010 14:55